BSkyB investerer i interaktivt indhold

MediaWatch

Begge selskaber har for længst erkendt nødvendigheden af at investere i Internet og interaktive muligheder, og lige omkring nytår blev denne udvikling yderligere cementeret.

Det skete med offentliggørelse af, at BSkyB overtager 10% af Englands førende computerspil portal, Gameplay. Parterne har desuden indgået en strategisk alliance, hvor Gameplay vil udvikle computerspil og e-handel applikationer til BSkyB's egne online aktiviteter. Desuden skal Gameplay være med til at producere 13 episoder om video- og computerspil til BSkyB's TV-kanal Sky One.

Gameplay er i forvejen leverandør af indhold til den interaktive platform, Open, som BSkyB ejer i fællesskab med British Telecom, Matsushita og banken HSBC.

Gameplay har over 500.000 registrerede brugere og er en af Europas førende portaler indenfor computerspil. British Telecom ejer også 10% af Gameplay som en konsekvens af at Gameplay i 1999 overtog det British Telecom ejede selskab Wireplay.

BSkyB's satsning på interaktive tjenester er steget kraftigt som følge af analyser, som viser at BSkyB's betalings-TV kunder anvender Internettet 44% mere end gennemsnittet blandt britiske husstande.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu