Nyt strategioplæg fra Telenor

MediaWatch

En ny strategi, som fokuserer på mobiltelefoni, Internettet og bredbånd, skal bringe Telenor tilbage på fode efter de sammenbrudte fusionsplaner med Telia.

Samtidig vil Telenor forberede sig på en børsnotering, som ifølge Telenor’s direktør for strategi og koncernudvikling, Ingvald Fergestad, skal finde sted engang i efteråret.

Foreløbigt skal strategioplægget først vedtages af koncernens ledelse, som hellere ser, at dele af Telenor bliver frasolgt forud for børsnoteringen, skriver Børsen. Alternativt kan Telenor først lade sig børsnotere, og derefter udskille sideaktiviteterne udenfor kerneområderne.

En helt anden mulighed, som den norske avis Dagens Næringsliv peger på kan blive aktuelt, består i at Telenor’s internetvirksomhed Telenor Nextel helt udskilles som et selvstændigt børsnoteret selskab.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu