Velbegrundet interesse for Belle Systems

MediaWatch

Der har i den seneste tid været stor interesse for virksomheden Belle Systems i Holbæk. Heriblandt har Cisco trådt til tre gange med risikovillig kapital, senest i sidste uge hvor de sammen med en række øvrige investorer skød yderligere 250 millioner kroner i Belle Systems.

Investorernes vilje til at stille kapital til rådighed for Belle Systems skyldes forventninger til det nyudviklede produkt Internet Management System. IMS er et system, der kan skrive reninger ud for brugen af forskellige tjenester og services på Internet. Når det bliver muligt at transmittere samtaler over Internettets protokol vil det for eksempel være muligt med IMS, at et telefonselskab eller Internet-udbyder administrerer betaling for alle typer af ydelser på IP-netværk, inkluseve video, fax, data og integreret trafik, skriver Berlingske Tidende.

De seneste kapitalindskud i Belle Systems skal anvendes til at rekruttere et antal kvalificerede medarbejdere, som kan videreudvikle produkterne og øge salgsindsatsen. Ifølge medstifter Niels Ralund forventer Belle System at gå på børsen omkring slutningen af år 2000.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu