TV 2 tilfreds med ministerudspil
Det gælder ønsket om at fastholde TV 2 som en public service-station med delvis licensfinansiering. Det gælder kulturministerens mål om at styrke public service-virksomhederne og sikre stationerne en sund økonomi. Det gælder visionen om at udvikle jordbaseret digitalt TV og radio, og det gælder hendes ønske om at øge konkurrencen på nyhedsområdet, herunder på landsdækkende og regionale nyheder på radio. Et medieforlig med den kurs vil være en stærk begyndelse på det ny årtusinde, mener TV 2.