Travlt nytår for TV 2

MediaWatch

Parbo fremhæver, at TV 2 er Hele Danmarks Fjernsyn, men de 21-50-årige har i en periode lagt en stigende del af deres TV-kiggeri andre steder. Det er et problem for en public service-kanal, der vil have mange seere i alle aldersgrupper. Men det er også et problem for en station, som for 75 procents vedkommende lever af reklamer, fordi annoncørerne vil i kontakt med især de 21-50-årige.

For TV 2s ledelse og medarbejdere er opgaven klar: TV 2 skal producere flere programmer, som interesserer de 21-50-årige. Også selv om der er færre penge at arbejde med. Og også selv om man er færre medarbejdere til at løse opgaven.

TV 2 har igen vist en stigende andel af de 21-50-åriges sening, og den vækst skal fortsætte i 2000. Salget har fulgt det reviderede budget. Salget i oktober og november var lidt mindre end det planlagte, mens salget i december har været opmuntrende, oplyser Peter Parbo.

"TV 2 arbejder med planer om en ny TV-kanal. Vi vil kæmpe for, at TV 2 og TV 2-regionerne kommer til at stå bag et reelt monopolbrud på landsdækkende radio og dermed sikre et stærkt og troværdigt alternativ til bl.a. Radioavisen. Ikke kun til brug ved orkaner, men for at sikre mangfoldigheden i radionyhederne", skriver direktøren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu