Telefusionen er aflyst

MediaWatch

I flere måneder har de to lande bestræbt sig på at finde frem til en aftale omkring fusionen, som de begge kunne være tjent med, men uden succes. Årsagen er ifølge Berlingske Tidende, at Norge ikke kunne acceptere en anden fortolkning af aktionæraftalen end den, der allerede er lagt til grund fra norsk side.

Stridighederne i den ny bestyrelse for det kommende selskab har i høj grad drejet sig om den geografiske placering af den strategisk vigtige mobiltelefondivision. Svenskerne mente, at divisionen skulle ligge i Kista ved Stockholm, hvorimod nordmændene holdt på at den skulle ligge i Norge, hvis Norge overhovedet skulle få nogen gavn af fusionen.

Den ikke overraskende aflysning er resultatet af et langt forhandlingsforløb præget af problemer og stridigheder. Allerede for tre måneder siden startede skandalerne ved, at den svenske industriminister for åben skærm kom med udtalelser, der sammenlignede Norge med en sovjetstat. Allerede dengang var der flere nordmænd, der kun så to udfald af fusionen, enten gik den svenske regering af eller også blev fusionen afblæst. De, der mente det sidste, fik nu ret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu