Er IBM undervurderet

MediaWatch

IBM består af tre hovedforretninger. Der er hardwareproduktion, som er det største forretningsområde med en omsætning på $26,8 milliarder i de første ni måneder af 1999, skriver BusinessWeek. Derefter kommer global services, som er IBM,s konsulentdel, og den bidrog med en omsætning på $23,4 milliarder i samme periode. Endelig er der softwaredivisionen, der i perioden skabte $9 milliarder i omsætning.

Af de tre hovedforretninger er IMB’s næststørste division, global services, klart den hurtigst voksende med en vækstrate på 17 procent i årets første ni måneder, og langt hovedparten af denne divisions omsætning stammer fra e-business relateret virksomhed. Derimod har der stort set ingen vækst været i hardwaredelen, og pc-delen tabte ligefrem penge sidste år. Det har ligefrem fået analytikere til at anbefale, at IBM outsourcede den del, for at skabe mere fokus på internetdelen. Softwaredelen er den af de tre forretningsområder, der har den største profitmargin.

IBM’s værdifastsættelse beregnes på grundlag af en samlet vurdering af virksomheden som én enhed, men ved at værdisætte hver hoveddivision for sig, kommer analytikerne frem til at IBM er undervurderet. Beregningsmetoden bør dog tages med visse forbehold.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu