Murdoch

MediaWatch

Både NBC og Time Warner har indtil videre benægtet at forhandlinger om dette skulle finde sted. Murdoch's udtalelser fandt sted i et live interview på nyhedskanalen Fox News - som ikke overraskende ejes af Murdoch's News Corp. - og udtalelserne kom, da Murdoch under interviewet blev spurgt om ikke han kunne være interesseret i at købe NBC Television. Hertil var Murdcoh's svar, at det kunne han da godt være interesseret i , men at det imidlertid var hans overbevisning at NBC og Time Warner allerede havde indgået en aftale om overtagelse af NBC.

NBC Television indeholder bl.a. NBC Broadcast, den meget succesrige finanskanal CNBC, 50% af MSNBC i samarbejde med Microsoft og en række andre succesrige satellit- og kabel-TV kanaler. NBC har længe været genstand for rygter om overtagelse, da det er det eneste af de store networks, som er uden en større strategisk partner med rødder i underholdningsverdenen. Konkurren-terne er således alle bakket op ad de største medieselskaber i verden. Fox er en del af News Corp., ABC blev overtaget af Disney i februar 1996, og i september i år blev CBS fusioneret med Viacom.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu