Cinecinemas - filmkanal fra Canal Digital

MediaWatch

Den 8.november blev filmkanalen Cinecinemas lanceret til alle digitale husstande på DTH-markedet og derved er der nu kommet en filmkanal, som lægger sig så at sige midt i markedet. I den "billige" ende findes TCM (Turner's tidligere TNT) og Hallmark, som begge tilbydes kabel- og parabolseerne for 1-3 kr. om måneden, og i den dyre ende findes der hård konkurrence mellem TV1000 og Canal+, som begge koster over 150 kr. i abonnement pr. måned.

Cinecinemas er prissat til 69 kr. om måneden og kan indtil videre kun ses af seere med parabol og kun gennem Canal Digital. Kanalen viser de bedste film fra 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne kombineret udsendelser, hvor seerne tages med bag kameraet til dybdegående dokumentarudsendelser og interviews med skuespillere og instruktører.

Cinecinemas ejes af franske Multi-Thematique, som blev etableret i 1995, og som siden har opbygget et bredt udsnit af temakanaler til kabel- og satellit-TV markedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu