Bell Atlantic sælger DSL via butikskæder

MediaWatch

Gennem et samarbejde med 3Com har Bell Atlantic skabt industriens første DSL detailhandelsalliance, som skal gøre det muligt for kunder, der ønsker en hurtigere internetadgang, at kunne gå ind i udvalgte forretninger og købe en DSL-pakke, inklusiv en 3Com HomeConnect ADSL modem, og få alt den information og software, som de behøver for at bruge Bell Atlantic.net's højhastighedsadgang til internettet. Netadgangen udbydes af Bell Atlantic's InfospeedSM DSL service.

Et af hovedformålet med alliancen mellem de to teknologiledere er at fremskynde, at forbrugerne får adgang til højere hastigheder med bredbåndsadgang.

Den banebrydende handelsaftale mellem Bell Atlantic og 3Com Corporation, der er den første af sin slags, har skabt mulighed for at forsyne forbrugerne med en bekvemmelig indkøbsmulighed for at købe sig adgang til højhastigheds digitale Subscriber Line (DSL) service.

Bell Atlantic og 3Com har bestræbt sig på at gøre DSL så let tilgængelig og så brugervenlig som muligt for deres respektive bredbåndskunder. 3Com's modem gør det muligt for forbrugerne at komme online hurtigere og lettere en nogensinde før, hvilket er første skridt i retningen af at maksimere fordelene ved Bell Atlantic.net/DSL internetadgang. Dermed er det mulig for forbrugere, som vil have DSL, at komme i gang med det samme ved at købe produkterne hos deres lokale elektronikforhandlere.

Bell Atlantic forventer at den innovative 3Com/Bell Atlantic.net ADSL hjemme-opkoblingskit vil komme på markedet i en række udvalgte forretningskæder i slutningen af oktober 1999.

I visse udvalgte forretninger vil man opsætte instore forretninger og informations-centre, så forbrugerne har mulighed for at prøve den nye service og opleve fordelene ved den høje hastighed på Bell Atlantic.net's DSL-forbindelse og 3Com's modem.

3Com's HomeConnect modem og Bell Atlantic.net/DSL servicen kan ifølge producenterne installeres og gøres køreklar uden at man får brug for at bestille en serviceoperatør. Forbrugerne skulle selv kunne opsætte modem og DSL- servicen på deres computere, så man slipper for at skulle vente på, at der kommer en tekniker fra Bell Atlantic, ligesom man heller ikke får brug for at blive koblet til en ny kabelforbindelse. Med i pakken får kunderne en instruktionsvejledning på cd-rom, som kan hjælpe dem igennem hele installationsprocessen. Bell Atlantics Personal Infospeed DSL service vil derefter blive aktiveret indenfor syv dage fra det tidspunkt, hvor kunderne har afgivet deres ordre online.

3Com og Bell Atlantic's detailhandelsløsning for DSL gør kvalifikations- og købsprocessen lettere en nogensinde, ved at lette installationen og tilkobling af servicen for kunderne. Den strategiske relation mellem 3Com og Bell Atlantic udgør et stort fremskridt for forbrugerne og for 3Coms's engagement i bredbåndsudstyr.

En højhastighedsadgang til internettet over DSL via Bell Atlantic's personal Infospeed pakke koster i USA $49,95 om måneden. Denne pris inkluderer forbindelse til Bell Atlantic.net's internet-netværk med en hastighed på 640 kilobits per sekund (Kbps) med ubegrænset brug.

Infospeed DSL, der er Bell Atlantic's varemærke for DSL, er en højhastigheds service, med en "always-on" link til det globale internet, som gør brug af de fordele, der er ved den ubrugte kapacitet i de eksisterende telefonlinier. DSL giver mulighed for at forbrugerne kan bruge en enkelt telefonlinie til både at faxe eller tale i telefon samtidig med at de surfer på internettet.

Infospeed DSL er tilgængelig i udvalgte områder af USA's storbyer, og Bell Atlantic udvider hele tiden dækningen. Bare indenfor de kommende måneder regner man med at udvide med 17 millioner DSL forberedte linier til private forbrugere og virksomheder.

3Com's opkoblingsprodukter anvendes af mere end 300 millioner kunder over hele verden, og dermed er 3Com Corporation den største virksomhed indenfor området. 3Com udbyder produkter, som giver adgang til information og netværkssystemer til både store og små virksomheder, informationsdistributører og netværksleverandører.

Bell Atlantic er blandt de markedsledende indenfor kommunikations- og informationsindustrien i USA. Med mere en 43 millioner telefonlinier og næsten 10 millioner mobilkunder over hele verden er Bell Atlantic blandt de helt store leverandører af netbaseret overførsel af lyd og data. Desuden er Bell Atlantic markedsledere indenfor trådløse services, og de er verdens største udgivere af directory information. Bell Atlantic virksomhederne er også bladt verdens største investorer i kommunikationsindustrierne, og de opererer og investerer i mere end 23 lande.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu