Den 1.oktober var det et år siden BSkyB startede sin digitale kampagne og på det år har 1,6 millioner husstande tilsluttet sig det digitale produkt med 140 TV-kanaler - markedsført under navnet Sky Digital. Af de 1,6 millioner digitale kunder er lidt under halvdelen helt nye kunder, som ikke tidligere har abonneret betalings-TV. Både BSkyB og ONdigital forærer de digitale set top bokse væk mod at kunderne binder sig på mindst 12 måneders abonnementer på diverse programpakker.
Samtidig med offentliggørelsen af digital-TV tallene har BSkyB udtalt, at man efter investeringerne i Manchester United og Leeds United ikke har flere aktuelle planer om yderligere at investere i forboldklubber.