Kina banlyser internetinvestorer

MediaWatch

Adskillige store kinesiske internetvirksomheder er delvis ejet af udenlandske internet eller mediefirmaer. Udlændinge er også involveret i at drive web-sites og andre internetrelaterede virksomheder, der er baseret i Kina. Den kinesiske minister for informationsindustri Wu Jichuan har siden 1993 sagt, at kinesiske regulativer har "klart understreget, at ingen udenlandsk investering i drift af telekommunikations-netværk og services er tilladt". Kina har imidlertid aldrig håndhævet disse regler.

Ministeriet for informationsindustri, som driver Kina' telekommunikation- og postvæsen, har forsøgt at udelukke uden-landske konkurrenter fra markeder, som de anser for at være strategisk vigtige. Kina' længeventede indtræden i World Trade Organisation kan tvinge marekdet til at åbne sig, hvilket forpligter ministeriet til at løse op for restriktionerne.

I April tilbød premierminister Zhu Rongji at droppe den totale banlysning af investeringer i telekommunikations services og tillade 49 procent udenlandske investeringer i alle services og 51 procent udenlandsk ejerskab i value-added og paging services indenfor fire år. Indrømmelserne var en del af et overordnet tilbud med henblik på at sikre USA's støtte til Kina's indtræden i WTO.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu