Kritik af indgreb i TV-valg

MediaWatch

Det rammer blandt andet baron Otto Reedtz-Thott, som havde tre kanaler blandt de ti bedste, men som næppe kommer ud til kabelkunderne. Han anklager Tele Danmark for at misbruge sit monpol. Makkerparret Hans Morten Rubin og Søren Løvenlund får heller ikke deres musikradioer med kendte stemmer som Michael Juul Sørensen og Jørgen Hjorting i nettet. Søren Løvenlund er chokeret over Tele Danmarks fortolkning af reglerne og beklager stærkt, at afstemningen ændrede status undervejs, så resultatet kun blev vejledende. »Vi plejer ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft herhjemme«, siger Søren Løvenlund, som nu vil undersøge, om afstemningen og fortolkningen af den er fuldt lovlig. Også branchefolk uden direkte økonomisk interesse i afstemningen er enige om, at Tele Danmarks jurister »i hvert fald er gået til stregen« i fortolkningen. Telestyrelsen, der er ankemyndighed på området, vil ikke kommentere sagen, før man har behandlet en eventuel klage. »Den nye regel er ikke særlig håndfast, og vi har ingen fortilfælde, så det må komme an på en grundig, samlet vurdering», siger Jette Plenge Jakobsen, kontorchef i styrelsen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forskningsminister Birte Weiss (S).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu