Hackere bryder TV-koder

MediaWatch

De digitale systemer er brudt i Holland og Belgien. Det sker også for alvor her i Skandinavien, der vil altid være nogen der gør det, når markedet er stort nok, siger Kristian Nielsen, adm. direktør for Canal Digital. For tiden kan man købe intelligente piratkort til sin parabol-dekoder for 250-300 kroner. Det er indstikskort, som opdaterer sig selv og gør, at man gratis kan se betalings-TV som TV3, TV1000, CNN, Eurosport mv. Andre kort, som kræver mere manuelt arbejde, fås for endnu mindre - hvorimod prisen for at se kanalerne ellers løber op i det tidobbelte. Endnu har Canal Digital kun 15.-17.00 af de egentlige digitale dekodere. I alt har over 400.00 danske husstande en parabol-dekoder, men de fleste er de gammeldags analoge, hvortil det er såre simpelt at købe pirat-kort, så man ikke behøver betale løbende afgift. De digitale dekodere blev netop indført bl.a. for at sikre mod gratisterne. Både Canal Digital og konkurrenten TV3/Viasat mener, at pirateriet hæmmer udviklingen af markedet og ønsker, at det skal være ulovligt at bruge disse piratkort - i øjeblikket er det kun ulovligt, hvis man erhvervsmæssigt sælger dem. I øjeblikket forbereder Kulturministeriet sig på, om fjernsynsloven fra 1997 skal ændres. Ministeriet har fået Center for Teleinformation (CTI) på DTU til at lave et større notat om emnet. CTI konkluderer, at loven ikke bør strammes. Men Canal Digital og Viasat/TV3 kritiserer rapporten meget kraftigt for at være useriøs og smaskfyldt med fejl. Rapporten holdes indtil videre tilbage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu