TV2 kan forvente bøde

MediaWatch

"Til ærgrelse for mange sportsseere kom den seks timers forskudte transmission til at kollidere med 3+' transmission af fodboldlandsholdets EM-kamp mod Wales. Det blev af mange opfattet som chikane mod en konkurrent, men uanset TV 2's begrundelse for sammenfaldet, så resulterede dispositionen i et brud på den nye TV-lovgivning, der er resultatet af et EU-direktiv om ""TV uden grænser"". TV 2 vil i dag modtage et brev fra Kulturministeriet, i hvilket stationen afkræves en redegørelse om forløbet og begrundelse for at sende håndboldkampen seks timer forskudt. Fuldmægtig Vibeke Pedersen fra ministeriets radio/TV-kontor bekræfter, at overtrædelse af lovgivningen på det pågældende punkt skal straffes med bøde -ifølge paragraf 9 stk. 1. Gennem sin sekretær lod TV 2-direktøren Jørgen Flindt Pedersen i går meddele Jyllands-Posten, at han afventer Kulturministeriets brev, inden han agter at kommentere sagen. Men til Ritzaus Bureau siger stationens informationschef, Anders Krarup, at stationen indrømmer at have taget fejl."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu