Medieordførerne ved ikke nok om teknik

MediaWatch

" - Den dybdegående interesse for dansk mediepolitik og dermed den nødvendige viden såvel teknisk som markedsmæssigt er rystende lille på Christiansborg, hos mange mediejournalister og hos adskillige af sandhedsvidnerne, nemlig medieforskerne, sagde Jens Rohde. - Den siddende kulturelite har tilsyneladende så meget imod de elektroniske medier, at beskyttelse stadig er nøgleordet frem for udvikling. Teknikken interesserer ingen sig for på trods af, at her ligger alle værktøjerne. Hvis man ikke kender forskel på dynamisk og statisk multiplexing, er risikoen for at træffe forkerte beslutninger 50 procent, fortsatte han. Jens Rohde siger nej til en licensforhøjelse i de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig. Derimod skal TV2 privatiseres i to kommercielle selskaber, et regionalt og et centralt. Regionerne sikres 45 minutters daglig sendetid på den centrale kanal, og pengene fra salget af TV2 øremærkes digitalisering. Endelig vil Venstre i sin kamp mod ""nordkoreanske tilstande i det danske mediemarked"" fortsat modsætte sig, at DR får den fjerde, ledige radiokanal."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu