TV 2-regioner: Ressourcer kan udnyttes bedre

MediaWatch

Det samlede produktionsapparat i TV 2-familien udnyttes ikke godt nok, mener de otte regioner som derfor nu melder ud med et tilbud til stationens centrale ledelse: Kan vi få lov at producere mere til landsprogrammerne, vil der samlet set være penge at spare. Tankerne bag udspillet vil blive præsenteret på et møde i næste uge mellem TV 2-ledelsen og regionerne. Svigtende reklameindtægter medfører, at TV 2 under ét skal spare 143 mill. kr. frem til udgangen af næste år. 50 mill. kr. skal hentes centralt på programindkøb, og andre 33 mill. kr. skal regionerne finde besparelser for. Udspillet skal ses i dette lys: Regionerne kan uden større ekstraudgifter producere mere fjernsyn til TV 2-Danmark, som dermed kan købe billigere ind til landsprogrammerne end på det normale marked. De ekstra indtægter til regionerne kan dermed afbøde for en del af sparerundens virkninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu