TV2s regionale TV-stationer fortsætter med at udvikle nyheder på Internettet

MediaWatch

På den måde får brugerne et hurtigt overblik over de vigtigste begivenheder i alle hjørner af landet. Fra overskrifterne er det muligt at hoppe direkte til historien og se den på nettet. Samtidig oprettes en søgemaskine, der gør det muligt at søge blandt de mange hundrede historier, som TV 2s regionale TV-stationer har produceret inden for den sidste måned. De regionale TV-stationer var de første i TV 2-familien, som var på nettet med nyheder. Siden februar 1998 har internet-brugere kunnet se NET-TV nyheder på tværs af de regionale grænser, som ellers eksisterer for TV-modtagning. En vendelbo på Bornholm har kunnet se nyheder fra hjemstavnen i Nordjylland osv. Forsøget blev i sin tid etableret i samarbejde med TeleDanmark Internet, men er nu blevet et permanent tilbud. NET-TV tilbudet har vist sig at være en succes. Forsiden har 25-30.00 daglige hits. Og det er ikke kun en succes i Danmark. Op mod 25 % af brugerne kommer fra udlandet, hvor udlandsdanskere eller danskere på rejse følger med i hjemlige nyheder. www.tv2regionerne.dk udvikles og designes af TV 2/Bornholm på vegne af alle de regionale TV-stationer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu