Ingen tilsagn fra kulturministeren

MediaWatch

"Den nye TV-kanal, som skal tage udgangspunkt i de regionale stationer, kommer ifølge TV2 til at koste 300 millioner kroner om året. Af de penge skal 250 millioner komme fra licensmidlerne, mens de sidste 50 millioner skal findes enten gennem abonnementsbetaling, EU-støtte eller tilskud fra offentlige institutioner, som vil få mulighed for at sende på kanalen, i oplægget kaldet TV2D. ""Vi må indse, at reklameindtægterne ikke vokser ind i himlen, TV2s bestyrelsesformand, Jens Bilgrav-Nielsen. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) ville i går ikke indgå i en diskussion om emnet, før de tekniske detaljer om den nye TV-kanal er kommet på plads. ""Vi er ved at undersøge, hvor mange digitale kanaler der kan komme ud af den nuværende analoge kanal. Når vi har fået klarhed over det, så ved vi, om der er plads til, at TV2 og DR hver kan få tildelt digitale kanaler. Men der skal også være plads til, at andre også kan komme med. Hvad det kommer til at betyde for licensen, vil jeg overhovedet ikke sige noget om nu. Jeg synes, vi skal se på indholdet først,"" sagde Elsebeth Gerner Nielsen."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu