Skuffelse og tilfredshed

MediaWatch

" Leif Lønsmann, radiodirektør i DR, kunne efter det uventede sammenbrud konstatere, at det ikke var ""substans"", men politisk forhandlingsteknik, der blokerede for en aftale og dermed for at udvide P4's udsendelser til hele landet. -Og så er det jo besynderligt, at vi har en radiostruktur med masser af ubrugt frekvens, påpeger Leif Lønsmann. TV 2 ser derimod ikke sammenbruddet som nogen katastrofe. - Der kan findes en bedre løsning end den, der lå på bordet. To ledige radiokanaler giver nye muligheder, og de bør overvejes nøje, inden der træffes beslutninger, som vil præge danske medier i mange år fremover, mener TV 2's økonomidirektør Peter Parbo. Stationen håber stadigvæk på at få lov til at etablere en landsdækkende radiokanal, evt. i samarbejde med andre nyhedskanaler. En række lokale radiostationer retter også skytset mod Venstre, mens f.eks. TV 3 og Radio 2 erklærer sig godt tilfredse med, at medie-skitsen ikke blev ført ud i æteren. - Venstre bør have ros for at have haft politisk mod til at fastholde kravet om et monopolbrud, fastslår Glenn Lau Rentius, adm. direktør for Radio 2. KOMM, de kommercielle radioers brancheforening, mener, at kulturministerens partifællesskab med TV2s bestyrelsesformand, Jens Bilgrav-Nielsen, bærer en del af skylden. Brancheforeningen støtter, at Venstre trak stikket ud på forliget. Til efteråret indledes forhandlingerne om det kommende medieforlig. Kulturministeer Elsebeth Gerner Nielsen (R) bebudede torsdag, at hun til den tid vil kunne ""genanvende"" mange af de enkelte elementer fra den aftale, som Venstre undsagde torsdag morgen."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu