Tele Danmark Kabel-TV opsiger aftale

MediaWatch

TDK har godt 800.000 kunder på deres kabel-tv netværk, hvoraf dog kun 325.000 er egne abonnenter, resten er private antenneforeninger og boligforeninger, som får leveret tv-signaler via hybridnettet. Opsigelsen kommer ikke overraskende efter at landets øvrige antenneforeninger tidligere også har opsagt deres aftaler med Viasat, der er Modern Times Group's (Kinnevik) distributionsselskab for bl.a. TV3-kanalerne - og skal ses i lyset af Viasat's annoncerede prisforhøjelser. TV3 stiger med 1 krone til 9,75 - og den tidligere gratis kanal 3+ kommer til at koste 8,75 kroner pr. måned pr. husstand. TDK's opsigelse skal samtidig også ses som et led i forhandlinger om betalings-tv pakket via dekoderen, som erstatning for den forventede aflysning af forårets brugerafstemning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu