Kommentar: Nu er der fri adgang for forbrydere til at få slettet deres navne fra danmarkshistorien

Pressenævnet har genbehandlet sagen om natsygeplejersken, der i 2005 fik otte års fængsel for tyveri og drabsforsøg. Nævnet konkluderer, at en række medier burde anonymisere eller afindeksere artikler, hvor hun nævnes. Det kan få vidtrækkende konsekvenser, mener chefredaktør Peter Orry, Jysk Fynske Medier.
Foto: Jysk Fynske Medier / PR
Foto: Jysk Fynske Medier / PR
Af Peter Orry, ansv. chefredaktør på Jysk Fynske Medier

KOMMENTAR |

Otte års ubetinget fængsel og for altid udelukket fra igen at arbejde i sit fag. Det var i 2005 Østre Landsrets dom til natsygeplejersken BSB for drabsforsøg, ildspåsættelse og dokumentfalsk. Hun havde udskrevet en falsk check på 500.000 kr. i en 88-årig kvindelig patients navn og trængte et par dage senere ind i hendes hjem på Amager og forsøgte at dræbe hende ved at sætte ild på lejligheden.

Kan man forestille sig en mere alvorlig og ussel forbrydelse end at bestjæle og forsøge at tage livet af de allersvageste i vores samfund, som man i en betroet stilling er sat til at pleje? Måske, men ikke mange ugerninger overgår BSB’s. Derfor skrev aviserne selvfølgelig om det og nævnte også hendes navn helt i overensstemmelse med traditionerne for den grundlovssikrede åbenhed i retsplejen.

Men nu skal det være en hemmelighed. I efteråret 2021 klagede BSB til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende under Jysk Fynske Medier, Nordjyske, Morgenavisen Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, TV2 og DR har afvist hendes anmodning om at få fjernet sit navn fra de gamle artikler i mediernes digitale arkiver eller gøre dem umulige at søge frem. Selv har hun skiftet navn, men det var synd for hendes børn, at deres mor kunne søges frem, mente hun. Nævnet gav hende ret og udtalte kritik af os. Det klagede vi over, og helt usædvanligt genoptog nævnet sagen for så i denne uge blot at stadfæste kendelsen.

En horribel kendelse

Normalt affinder vi os i medierne uden vrøvl med Pressenævnets kendelser i respekt for institutionen og de mennesker, der har klaget og fået ret. For selvfølgelig begår vi også fejl – ikke mange, men ganske få – som kan have negative konsekvenser for de mennesker, vi skriver om.

Derfor har vi også fjernet kvindens navn fra Jysk Fynske Mediers digitale arkiver. Ikke fordi vi skal, for Pressenævnet har ikke beføjelse til at beordre os til det, men fordi vi vælger at gøre det.

Men jeg sagde det dengang og gentager det nu, fordi det er nødvendigt at slå fast: Det er en aldeles horribel kendelse med yderst skræmmende perspektiver, hvis den bliver pejlemærket for, hvem der i fremtiden kan få slettet deres ugerninger i mediernes fælles hukommelse.

I 2021 blev der ifølge Danmarks Statistik afsagt 7373 ubetingede fængselsdomme. 94 af dem var på otte år eller derover. Det svarer til 1,27 pct. Det er altså den superliga, BTB er oppe i. Man kan også regne omvendt: 98,73 pct. af de dømte sidste år, som fik mindre end otte år bag tremmer, kan nu efter nogle år gå til medierne og argumentere for, at de også gerne vil fjernes fra arkiverne.

Og når vi så siger nej, for det gør vi, og forbryderne derefter klager til Pressenævnet, hvordan skal det så kunne undlade at kritisere medierne, når klagerne har fået mildere domme end BSB?

Det må advokat Jesper Rothe, Ulrik Holmstrup fra Dansk Journalistforbund og John Meinert Jacobsen fra AOF Danmark stå på mål for.

De tre udgjorde flertallet bag Pressenævnets kendelse, mens etisk chef i DR, Anja Lundberg Andersen og chefredaktør på TV 2, Hans Peter Blicher, der erstattede Anja Lundberg Andersen i klagen over DR, som de eneste bevarede den sunde fornuft og perspektivet for historien og mediernes rolle som løbende formidlere af danmarkshistorie, som man ikke bare kan lave om på, fordi man har en uheldig rolle. I øvrigt helt uforståeligt, at Dansk Journalistforbunds repræsentant ikke deler det synspunkt.

Han har tydeligt misforstået tanken bag afsnit B8 i Vejledende Regler for God Presseskik, som siger, at man kan henvende sig til medier og anmode om at få hindret tilgængeligheden af følsomme eller private oplysninger, og at medierne ”kan” efterkomme ønsket, hvis det ”er muligt og skønnes rimeligt”.

Underforstået: Mediet og dermed redaktøren foretager skønnet. Sådan var det i hvert fald indtil Pressenævnets kendelse om BSB. Efter den er der intet rum tilbage til redaktøren at skønne i. Så godt om alle anmodninger om hvidvask af forbrydere skal nu tages til følge.

Får travlt nu

Man skal ikke have sit navn nævnt ved enhver lovovertrædelse, selv om Grundloven siger, at vi i retsplejen skal tilstræbe ”offentlighed (…) i videst muligt omfang”. I Jysk Fynske Medier har vi sat grænsen ved ét års ubetinget fængsel. Får man dét eller mere, har man begået en alvorlig forbrydelse, og så siger vi også så godt som altid nej til senere at fjerne navne eller slette artikler.

Til gengæld siger vi ofte ja, hvis sårbare personer efter et stykke tid bliver kede af private oplysninger uden særlig betydning for offentligheden – som for eksempel en mor, der for mange år siden som 16-årig nybagt mor stod frem og fortalte om sit narkomisbrug. Tænkt eksempel.

Det er sådan, afsnit B8 bør anvendes. Over for følsomme og ”private” oplysninger. Alvorlige forbrydelser begået med fuldt overlæg er ikke private. De er i den grad i offentlighedens interesse og skal bevares for eftertiden. Ellers bliver de næste, der gerne vil vaskes rene, sikkert Peter Lundin, ubåds-Madsen, Rasmus Trads, Kurt Thorsen og Stein Bagger – de tre sidstnævnte fik ikke så lange domme som natsygeplejersken.

Pressenævnet får travlt, når de 98,73 pct. med domme på under otte år kommer rendende, men nævnet har selv bedt om det. Værre er, at der bliver gjort vold på vores fælles danmarkshistorie og princippet om åbenhed i retsplejen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu