De to medieorganisationer Danske Medier og DPCMO får onsdag mulighed for at give deres besyv til Kulturudvalget om ændringer til ophavsretsloven. Med sig har de en række konkrete anbefalinger til lovændringer og opbakning fra 13 europæiske søsterorganisationer.

Dermed er det i alt 14 landes brancheorganisationer, der står bag anbefalinger, fremgår det af en pressemeddelelse. Anledningen til, at organisationerne får foretræde for udvalget er, at ændringer af ophavsretsloven aktuelt er under behandling i Folketinget.

Ophavsretsloven skal opdateres for bedre at bide skeer med store techkoncerner og teknologisk udvikling - bl.a. fremkomsten af generativ kunstig intelligens som den, der ligger bag ChatGPT.

Omvendt bevisbyrde for AI-selskaber

Mens lovgivningen er et skridt i den rigtige retning, kan der altså tages mere effektivt fat om udfordringerne med ubetalt udnyttelse af medieindhold, end udspillet til ændringerne lægger op til, mener Danske Medier og DPCMO. Det mener de, at der er at finde i anbefalingerne.

”Et eksempel er ’formodningsreglen’, som bygger på princippet om, at techvirksomhederne som udgangspunkt anvender ophavsretligt beskyttet indhold i træningen af deres AI-modeller. Det er derfor techvirksomhederne, der skal dokumentere, hvis de ikke har benyttet ophavsretligt beskyttet indhold – også kaldet ‘omvendt bevisbyrde’,” udtaler Danske Mediers adm. direktør Dicle Duran Nielsen i meddelelsen.

Hun henviser til den tekst- og datamining, som udviklere af AI-sprogmodeller er afhængige af for at lære deres modeller at skrive naturligt og genkende og genskabe forskellige genrer af tekst.

En anden anbefaling er, at ophavsretten om mediers indhold bør fremtidssikres i loven, sådan at den gælder, lige meget hvilken teknisk løsning, der anvendes. Det skal sikre mod en situation som fremkomsten af generativ AI, der har overhalet et nyere stort EU-direktiv om ophavsretsret inden om.

Højere krav i rettighedstvister

De to direktører slår desuden i anbefalingerne på, at der skal stilles højere krav til techkoncernerne i forbindelse med forhandlinger og tvister med medier om betaling for udnyttelse af medieindhold. 

Bl.a. anbefales det, at techselskaber officielt skal angive, hvem i den enkelte virksomhed, der skal kontaktes i forbindelse med forhandlinger.

De anbefalinger vidner om, hvor svært det har været for DPCMO – som forhandler rettighedsaftaler på vegne af en lang række danske medier – at få store techkoncerner som Meta og Tiktok til forhandlingsbordet - og hvor små muskler den danske stat har i de tvister.

I midten af december 2023 måtte den mægler, der var udpeget af kulturministeren opgive at mægle mellem DPCMO på den ene side og Facebook samt Tiktok på den anden, da de to techselskaber ganske enkelt afviste at ville deltage i mægling.

Derfor skal der bl.a. skrives en mulighed for bindende voldgiftsafgørelser ind i lovgivningen, hvis en frivillig aftale ikke kan nås mellem medier og techvirksomhed.

Ændringerne til ophavsretsloven er som sagt under udvalgsbehandling aktuelt. Det er planen, at den skal andenbehandles i Folketinget 23. maj og tredjebehandles 28. maj.