Organisation kalder forslag om statslig medieombudsmand et "demokratisk tilbageslag"

Danske Medier mener, den eksisterende regulering af danske medier er forbilledlig og ser det som ”et markant brud på mediernes frihed”, at udvalg vil foreslå en ny statslig medieombudsmand.
Formand for Danske Medier, Christina Blaagaard, tager ”skarp afstand” fra forslaget, som ventes præsenteret ifølge det offentliggjorte dokument. | Foto: Cecilie Bach/Ritzau Scanpix
Formand for Danske Medier, Christina Blaagaard, tager ”skarp afstand” fra forslaget, som ventes præsenteret ifølge det offentliggjorte dokument. | Foto: Cecilie Bach/Ritzau Scanpix

Det vil være et tilbageslag for demokratiet og mediernes redaktionelle frihed, hvis en ny såkaldt statslig medieombudsmand bliver realiseret. Det mener brancheorganisationen Danske Medier ifølge en pressemeddelelse.

Reelt set er en statslig medieombudsmand endnu ikke formelt præsenteret som forslag til en ny model for en institution, der skal kunne holde medierne i ørerne.

Men det er på dagsordenen til det kommende møde den 31. januar i Medieansvarsudvalget, der har den tidligere justitsminister for Venstre Søren Pind i spidsen. Og af mødedagsordenen samt et notat forud for mødet, som Stig Ørskov, adm. direktør i JP/Politikens Hus, har delt, fremgår overvejelserne om ”en mulig model for en medieombudsmandsinstitution”.

Under ”de mulige opgaver” for den foreslåede medieombudsmand, fremgår det, at vedkommende skal kunne anmelde medier og anmode om, at der bliver rejst tiltale ved offentliggørelser, der kan være krænkende. 

Ombudsmanden skal eksempelvis kunne ”tage sager op af egen drift og vurdere, om der er grundlag for en politianmeldelse” samt ”afgive generelle udtalelser – også over for etablerede medier – om, at en samlet mediedækning af en sag er vildledende, ensidig eller i øvrigt kritisabel, selvom der ikke måtte være grundlag for påbud i relation til den enkelte offentliggørelse mv.”

De private mediers organisation tager ”skarp afstand” fra forslaget, som ventes præsenteret ifølge det offentliggjorte dokument.

”Reguleringen af de danske medier er forbilledlig. Den er dels stadfæstet i medieansvarsloven og gennem Pressenævnet. Ideen om en statslig institution, der skulle have mandat til at påføre frie medier mundkurv - endda i tilfælde, hvor man end ikke har publiceret noget endnu - er uhørt,” udtaler formand Christina Blaagaard i en meddelelse.

Heri kalder hun det også ”et markant brud på mediernes frihed og dermed et demokratisk tilbageslag”, hvis forslaget implementeres.

”De netop offentliggjorte opdaterede presseetiske retningslinjer viser med al tydelighed, at medierne er fuldt ud i stand til at justere i forhold til tiderne. Branchen anerkender, at der kan være brug for nye tiltag i en ny tid. Den dialog er i fuld gang internt i branchen. Det er vores forventning, at det vil blive anerkendt i respekt for det demokrati, vi er fælles om at stå vagt om,” udtaler hun.

Danske Medier understreger samtidig, at organisationen er positiv over for at finde en anden model, der løser udfordringerne i det eksisterende system, herunder Pressenævnets muligheder for at tage sager op ad egen drift. 


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu