Tidl. chefdirigent forsøgte at bremse advokatundersøgelse af DR Pigekoret

Med en klage til Datatilsynet har tidligere dirigent for DR Pigekoret prøvet at nedlægge forbud mod, at hans oplysninger blev behandlet af DR-advokater i forbindelse med indberetninger om krænkelser fra tidligere kormedlemmer.
Foto: Nanna Navntoft/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Nanna Navntoft/Politiken/Ritzau Scanpix

Michael Bojesen, der var chefdirigent i DR Pigekoret i 2001 til 2010, indsendte i sommer en klage gennem sin advokat til Datatilsynet for at blive holdt ude af DR's advokatundersøgelse af krænkelser i koret.

Det skriver Politiken på baggrund af en aktindsigt.

"Efter min mening er den måde, som advokatundersøgelser gennemføres på i dag, en trussel mod retssikkerheden," skriver Michael Bojesen i en mail til Politiken.

I klagen lægger Michael Bojensens advokat bl.a. vægt på, at DR-granskningen ikke må indsamle og behandle personoplysninger om den tidligere kordirigent - og at man som minimum ikke måtte offentliggøre undersøgelsens resultater, inden klagen var færdigbehandlet.

DR's advokatundersøgelse blev ikke bremset, men ingen personer bliver nævnt ved navn.

Den omfattende undersøgelse, som blev udført af firmaet Norrbom Vinding, afdækkede i alt 64 tilfælde af, hvad tidligere kormedlemmer har oplevet som krænkelser.

Langt de fleste indberetninger kan knyttes op på den nu afdøde Tage Mortensen, der var chefdirigent i årtier, inden Michael Bojesen overtog posten i 2001. Men undersøgelsen peger på, at korpiger har oplevet krænkelser så sent som 2010.

64 tidligere sangere i DR Pigekoret krænket af seks voksne

Tidligere korsangere til DR: Tag afstand fra tidligere chefdirigent 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu