Professorer tilskynder inkludering af sociale medier i ny magtudredning

Det vil være en fejl kun at stille skarpt på traditionelle medier i en ny magtudredning. De nye digitale platforme som Facebook og Tiktok spiller en større rolle for mange danskere, lyder det fra medieprofessorer.
Foto: Jeff Chiu/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Jeff Chiu/AP/Ritzau Scanpix

Det bør være særlig opmærksomhed på medier - alle medier - i opdateringen af magtudredningen fra 2003, som uddannelses- og forskningsministeren har planer om at få sat skub i til efteråret.

Det er hovedbudskabet i et debatindlæg, som Ida Willig og Mark Blach-Ørsten, professorer på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, har skrevet til Altinget.

"Det er måske noget af det vigtigste for en kommende magtudredning: Ikke at have et forudindtaget (og bagud-skuende) blik for hvad medier er, eller hvilke medier der er ”fine” nok til at komme med i en magtudredning," skriver de i indlægget med henvisning til, at sociale medier som Tiktok og Instagram fylder mere i bl.a. den yngre generationers hverdag.

Men på tværs af generationer er der et voksende antal danskere, der bredt vælger traditionelle nyhedsmedier fra til fordel for mere obskure internetfora og alternative medier, fx Parler og Discord, og en magtudredning bør også løfte forståelsen af disse nye arenaer, lyder det fra professorerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu