Det er fortsat et åbent spørgsmål, om der kan sendes direkte tv-billeder fra rigsretssagen mod Inger Støjberg, der anklages for at have givet ordre til ulovligt at adskille asylpar, hvor den ene er mindreårig.

Det vil først blive afgjort i næste uge. Der har fredag været et indledende retsmøde i sagen.

Hovedpersonen Inger Støjberg har selv ønsket, at pressen fik mulighed for at sende direkte tv-billeder fra den historiske straffesag. Det argumenterede hendes forsvar for.

"Udenfor Rigsretten er sagen politisk. Den hviler på et vigtigt politisk grundlag, og der bør gives adgang til borgere til en ufiltreret version i sagen," siger advokat René Offersen.

Han mener, at det er vigtigt, at alle borgere kan følge med i sagen, så de ifølge ham kan se, hvor "bemærkelsesværdigt spinkel" en sag, der er tale om.

"Det er hendes opfattelse, at det er gunstigere for hende, hvis borgerne kan følge med. Det har en vis betydning, at dele af medierne har gjort sig til parthavere i sagen," siger han.

Samtidig argumenterede flere medier - herunder Ritzau - for, at der bør være størst mulig offentlighed. Det fremhævede Støjbergs advokat, at hun var enig med medierne i.

De to anklagere, som er udpeget af Folketinget, argumenterede for, at der ikke bør gives adgang. En del af de kommende vidner er allerede blevet afhørt af Instrukskommissionen, der har afdækket forløbet.

Advokat Anne Birgitte Gammeljord fremhæver, at det fremgår af loven, at vidner i retten skal afhøres for sig, så de ikke kan høre de andres forklaringer, før de selv skal vidne.

"Denne her sag for Rigsretten er ikke en sag, der lægger undersøgelseskommissionens beretning til grund. Alle vidner skal udtale sig igen," siger hun.

I dag er det muligt at tillade direkte tv-transmission fra retssager, hvis der er en god grund. I praksis sker det dog sjældent af hensyn til blandt andet vidner.

Journalister er dog velkomne til at dække sagen ved at skrive artikler og rapportere direkte i liveblogs, som det skete, da sagen blev behandlet af Instrukskommissionen.

Modstandere frygter, at Støjberg vil gøre det til en politisk skueproces, hvis direkte tv tillades. Noget lignende er anklagerne kort inde på.

"Det er hensynet til sagens oplysning og ikke mindst hensynet til alvoren i processen, og til at retssagen ikke på nogen måde kompromitteres ved en for vid adgang til billede og lyd," siger Anne Birgitte Gammeljord.

Et klart flertal i Folketinget stemte i begyndelsen af juni nej til den tidligere Venstre-ministers forslag om at vende reglen på hovedet, så det blev udgangspunktet, at der kunne sendes live.

Det er op til Rigsretten at træffe den endelige beslutning.

Sagen indledes til september og afsluttes til november. Der ventes dom inden jul.