Medieordfører hos SF sygemelder sig

Grundet sygdom trækker SF's medieordfører sig fra sit politiske arbejde de kommende uger.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

En indlæggelse på Hillerød Hospital har ført til, at medieordfører hos SF, Rasmus Nordqvist, er blevet sygemeldt de kommende uger. Det skriver Altinget.

"Efterårsferien blev desværre ødelagt af problemer med galdeblæren og betændelse i bugspytkirtlen. Jeg ligger derfor på Hillerød Hospital og det vil tage mig nogen tid at komme over det. Derfor vil mine hjælpsomme kolleger dække ind for mig de næste par uger," skriver Rasmus Nordqvist på Twitter.

Sygemeldingen sker efter lidt over en måned på pinden som medieordfører hos SF, da han i slutningen af sommeren blev udpeget, efter partiet i forbindelse med sommergruppemødet skiftede ud på flere ordførerskaber.

Rasmus Nordqvist er udover medieordfører også bl.a. fiskeriordfører, landbrugsordfører og ordfører for international udvikling.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu