Journalistforbund: Radio Loud har brug for fred og ro

Den unge radiokanal har siden sin opstart arbejdet "med en pistol for panden", lyder det fra DJ-formand, Tine Johansen, der opfordrer politikerne på Christiansborg til at give Loud arbejdsro.
Foto: Benita Marcussen/Ritzau Scanpix
Foto: Benita Marcussen/Ritzau Scanpix

Radio Loud og DAB-kanalens unge værter har ikke brug for flere benspænd, men tid til at opbygge radiokanalens profil målrettet de unge, lyder det i et debatindlæg på Journalisten fra Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen.

Hun kritiserer medieordførerne Jens Rohde (R) og Morten Messerschmidt (DF) for at bryde både god takt og tone samt armslængdeprincippet, når de i flere tilfælde har kommenteret og kritiseret kvaliteten af det redaktionelle indhold.

"De to medieordføreres problemer med Radio- og tv-nævnet skal med andre ord ikke gå ud over Radio Louds medarbejdere eller have betydning for stationens redaktionelle valg. Det bør stå klart for enhver, at Radio Loud ikke har brug for flere benspænd, men ro og fred til at producere den radio, de vurderer, kan få lyttertallene til at stige," skriver formanden i indlægget.

Debatindlægget er skrevet, efter der de seneste måneder har været kontinuerlig kritik af både indholdet på kanalen, dens lave lyttertal, og at kanalen ifølge bl.a. Morten Messerschmidt ikke lever op til det format, der blev stillet i udsigt i ansøgningsdokumenterne, som Radio- og tv-nævnet tildelte DAB-kanalen på baggrund af.

Kulturminister kan være ”gået for langt” i sin kritik af Radio Loud

Politikere vil tage bestik af DAB-dokumenter før beslutning om advokatundersøgelse

Radio- og tv-nævnet giver politikere lov til at se omdiskuterede DAB-dokumenter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu