DF: Sparekniv skal ramme lederne i Danmarks Radio

Når Dansk Folkeparti vil have besparelser i Danmarks Radio, er det først og fremmest møntet på lederne, lyder det fra medieordfører Morten Martinus.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
KILDE: RADIO 24SYV

Hvis DR efter næste medieforlig står overfor store besparelser, som Dansk Folkeparti i fredags lagde op til, skal de ikke straks gå i gang med at lukke programmer og afskedige menige journalister og kamerafolk.

 DF vil skære en fjerdedel af DR 

I stedet skal sparekniven svinges mod "det administrative lag." Det siger Dansk Folkepartis medieordfører Morten Martinus til Radio24syv.

”Det er der, vi skal sætte kniven ind," siger han og uddyber:

”Det er et faktum, at Danmarks Radio om nogen har flere ledere og mellemledere i procenter ud fra medarbejderantal og ud fra hvor meget, de producerer i forhold til andre virksomheder. Der ville altså sagtens kunne spares.”

Morten Marinus mener, at DR på den måde kan fortsætte med at producere samme mængder radio og tv og opretholde samme kvalitet som i dag.

”Det vigtigste er, at vi får produceret og udsendt så meget kvalitets-tv og –radio som muligt for de penge, der er til rådighed, og det får man altså ikke, hvis man har et kæmpe stort mellemlederlag, som er med til at fordyre det hele,” siger han til Radio24syv.

Spørgsmål: Hvordan sikrer man, når I vil skære 700 millioner af DR’s budget, at det rammer mellemledere og ikke journalister, fotografer, klippere osv.?

”Man kan skrive ind i medieforliget, at det gerne skulle være i administrationen, at man sparer en del af pengene.”

(Dette er en citathistorie fra Radio 24syv distribueret af Ritzau)

 DF vil have DR's økonomi og produktions-priser belyst 

 EL: DF-udspil vil gøre DR til en fest for de få

 Private medier jubler over DF's sparekrav til DR 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu