Ugens mest virale: Politianmeldte politikere og mobbe-hævn

På MediaWatchs ugentlige liste over virale historier topper pigen, der flere år senere fik hævn over sin folkeskolemobber, og politikernes holdning til terrordømte Sam Mansour.
Sam Mansours advokat anmeldte seks politikere for på forhånd at forsøge at påvirke udfaldet af sagen. Den historie udløste ugens virale topscorer. | Foto: POLFOTO/ARKIV
Sam Mansours advokat anmeldte seks politikere for på forhånd at forsøge at påvirke udfaldet af sagen. Den historie udløste ugens virale topscorer. | Foto: POLFOTO/ARKIV
Politikernes holdninger til sagen mod den terrordømte Sam Mansour, der blev kendt som "Boghandleren fra Brønshøj", har tidligere skabt topplaceringer på MediaWatch liste over mest virale historier.

Dengang var det et blogindlæg fra Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard på Tv2.dk. Samme medie står i denne uge for listens topscorer med historien om, hvordan Sam Mansours advokat Thorkild Høyer tidligere på ugen politianmeldte en række politikere, herunder også Pia Kjærsgaard, fordi han mente, at de med deres udtalelser forsøgte at påvirke udfaldet af sagen, inden den var endeligt afsluttet.

Nærmeste forfølger til den historie er Ekstra Bladets version af historien om den 22-årige brite Louisa Manning, der blev inviteret ud af en fyr, som ikke genkendte hende fra tidligere, hvor han havde mobbet hende i skolen. Hun mødte ikke op på daten, men efterlod et brev, som siden i stor stil har spredt sig på nettet.

Tv2.dk holder EB stangen

Med en lidt mindre margin end i sidste uge topper Tv2.dk med 77 historier også denne uge listen over medier, der har haft flest historier med mere end 800 interaktioner på tværs af de forskellige sociale platforme.

Rivalen Ekstrabladet.dk har i samme periode 63 artikler, der krøb over tærsklen, som giver status som viral i den her sammenhæng. Som i de fleste af de foregående uger er der igen et spring fra de to udbrydere ned til Bt.dk på tredjepladsen.

Ugens mest virale historier

 

Rubrik Medie Interaktioner
1. Politikere anmeldt for at blande sig i terror-dom tv2.dk 13.417
2. Blev kaldt tyk og 'udyr': Sådan fik hun sin hævn over mobber ekstrabladet.dk 12.189
3. Undskyld, jeg var med til at fremme en livsfarlig ledelsesform politiken.dk 11.856
4. Perfekte kroppe gør os ulykkelige politiken.dk 11.427
5. Aleksander fik nok: Jeg har verdens smukkeste datter seoghoer.dk 11.222
6. Se, det kan man kalde nabohensyn! Undskyld larmen, men vi skal føde bt.dk 9.865
7. De filmer en hjemløs, der forsøger at stjæle mad - men denne fyr gør noget, som får dit hjerte til at smelte dagens.dk 9.450
8. Politiet efterlyser 17-årig: Kan være i livsfare tv2.dk 8.204
9. Politiet: Tal ikke med udenlandske telefon-svindlere tv2.dk 7.717
10. Farmand raser mod folk, der gør grin med Downs: Min Mille er det smukkeste, der findes. Hold jeres skældsord for jer selv dagens.dk 7.255
11. Frikendt 39 år efter morddom: Måske var jeg blevet præsident jyllands-posten.dk 6.928
12. Bent siger tak for i aften! tv2.dk 6.212
13. Hizb ut-Tahrir: Demokrati er en forkert styreform ekstrabladet.dk 6.205
14. TV: 72-årig jiu jitsu-mester ydmyger røver ekstrabladet.dk 5.805
15. Danmark gjort til grin: "Åh, det er hårdt at være dansker" tv2.dk 5.740
16. Ejer af ulovligt lager med rottelort står bag stor slikkæde tv2.dk 5.676
17. Sådan fik mobbeoffer sin hævn tv2.dk 5.393
18. Moderen er udmattet og prøver at sove - du vil elske babyens reaktion dagens.dk 5.390
19. Jelved giver underholdningsorkestret det endelige dødsstød politiken.dk 5.220
20. En fars brev til den datter, der aldrig skulle have været født kristeligt-dagblad.dk 5.128
21. 25 ton ulovlig slik fyldt med rottelort er beslaglagt tv2.dk 5.082
22. Bent Fabricius-Bjerre: Jeg er stolt af min karriere tv2.dk 5.003
23. Fylder 90 i dag: Bent Fabricius-Bjerre: Det er ikke alt, jeg har lavet, der er lige godt bt.dk 4.935
24. En dag fik hun et brev fra en ukendt mand - det var hendes søn bt.dk 4.864
25. Hotelindkvartering af flygtninge koster kommuner kassen tv2.dk 4.795

 

Medier med flest virale historier i ugen

Medie Interaktioner Historier 800+ Gns. interaktioner/historie
1. tv2.dk 257.751 77 178
2. ekstrabladet.dk 182.412 63 114
3. bt.dk 111.457 32 110
4. dagens.dk 95.514 29 378
5. politiken.dk 108.787 25 117
6. mx.dk 57.535 18 128
7. jyllands-posten.dk 58.880 17 40
8. dr.dk 75.911 15 21
9. seoghoer.dk 41.074 12 339
10. b.dk 32.097 10 42
11. newsbreak.dk 35.048 9 47
12. information.dk 26.027 9 40
13. denkorteavis.dk 19.693 8 249
14. politiko.dk 17.805 6 72
15. avisen.dk 21.873 6 22
16. tveast.dk 9.623 2 75
17. business.dk 10.397 2 25
18. tv3sport.dk 20.059 2 38
19. kristeligt-dagblad.dk 13.696 2 50
20. gaffa.dk 8.877 2 102

 

Ekstern lektor Filip Wallberg, der står bag indsamlingen af tallene i "I Like"-projektet, er desuden involveret i @journalistpip og @politikerpip, der retweeter de mest populære tweets fra journalister og politikere på Twitter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu