Bløde betalingsmure holder bedre på brugerne

De medier, der vælger en hård og kontant tilgang til at lægge alt indhold bag betalingsmur, betaler en høj pris i forhold til trafiktal, peger amerikansk undersøgelse på.

Det er måske ikke så overraskende, men nu er der syn for sagen. Medier med en mere blød tilgang til at lægge indhold bag betalingsmure holder bedre fast i brugertallene. Og det med en stor margen.

Det skriver chefen Peter Marsh fra firmaet Newscycle, der leverer software til nyhedsfirmaer, i et blogindlæg.

Det amerikanske firma har spurgt 45 avisudgivere om deres erfaringer med betalt indhold. Af dem forlangte tre ud af fire penge for indhold. Af dem var de 40 pct. ”hårde” betalingsmure, hvor alt indhold var bag lås og slå, mens resten tilbød adgang til visse dele gratis - den såkaldte metered model.

Blandt de hårde betalingsmure meldte nogle af udgiverne om en fastholdelsesprocent på helt ned til 15-20 pct. Omvendt var tallet for 58,5 pct. i gennemsnit for de udgivere, der tilbød et antal artikler gratis, før betalingsgitteret gik ned.

”Vi tog vores betalingsmur ned, fordi den havde en drastisk effekt på vores annonceindtæger online. Vi byttede hver af de dollars, vi tabte på annoncer, med få cents i abonnementsindtægter. Siden vi tog betalingsmuren ned igen sidste år, er vores online-visninger fordoblet, og vores onlineindtægter stiger med en betydningsfuld procentdel år for år. Vi siger ikke, at det er den rette tilgang for alle, men det har virket for os,” lyder det fra et unavngivet "middelstort dagblad", som det hedder i blogindlægget.

Jimmy Maymann kritiserer mediers betalingsmure

Herning Folkeblad indfører betalingsmur

Politiken tager opgør med "one size fits all"-abonnement

Global: The New Yorker ombygger betalingsmur

Jyske Medier: Brug for ens betalingsmure

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu