Medie: Bonnier ville købe Svenska Dagbladet

Bonnier og Schibsted var angiveligt i forhandlinger om Svenska Dagbladet i efteråret sidste år, skriver Dagens Industri.
Foto: Peter Jönsson/PR
Foto: Peter Jönsson/PR

Ifølge Dagens Industri takkede Bonnier sidste år nej til at købe Svenske Dagbladet af Schibsted. Forhandlingerne strandede angiveligt sidste efterår, fordi Bonnier og Schibsted ikke kunne blive enige om prisen.

Ved at købe Svenska Dagbladet kunne Bonnier opnå synergier inden for salg og administration. Til gengæld vurderede Bonnier-ledelsen også, at det ville koste op mod en kvart milliard, hvis Svenska Dagbladet gik ned. Som en forsikring mod det ville de derfor have penge af Schibsted for at overtage avisen. Schibsted var af en anden opfattelse. De ville i stedet have betaling for Svenska Dagbladet, og dermed var handlen død, skriver Dagens Industri.

I dag er Bonniers interesse skrinlagt.

"Der er ingen som helst interesse fra Bonniers side i at købe SvD," siger Gunilla Herlitz, chef for Bonnier News, till Dagens Industri.

Raoul Grünthal, Schibsteds chef i Sverige, ønsker ikke at kommentere oplysningerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu