Studie: Danske mediers udenrigsdækning er afbalanceret

Der er ikke overordnet slagside i dækningen af blandt andet amerikansk politik, konkluderer forskningsprojekt fra Syddansk Universitet. Der er dog en kulturel ubalance.
Foto: The White House
Foto: The White House

Som helhed er danske avisers dækning af udenrigspolitik balanceret, skriver professor i journalistisk og statskundskab Erik Albæk og stud.scient.pol Morten Lysbeck Hansen i en kronik i Berlingske.

I en tid, hvor konflikten mellem Israel og Palæstina har pustet liv i gløderne i den evige debat om medier og journalisters objektivitet, er et forskningsprojekt på Syddansk Universitet klar med en undersøgelse af de danske mediers dækning af præsidentvalg i USA og Rigsdagsvalg i Sverige fra 1998-2012. Mediernes beskyldes ofte for at favorisere Demokraterne i USA frem for Republikanerne, mens Sverige er valgt af forskerne på grund af ligheden med Danmark. De konkluderer på den baggrund, at der er politisk balanceret og ikke har den uligevægt til fordel for siddende regeringer, som tidligere undersøgelse har vist, at der er i dansk politik.

Dog er der, hvad forskerne kalder en ”kulturel ubalance”. Jo længere væk et samfund er, desto mere vil særlige forhold som eksempelvis racisme, modstand mod abort og andre ting, som der er i den danske debat er bred enighed om at tage afstand fra, så ender det i det, de beskriver som ”afvigelsessfæren”.

”Når det gælder Sverige, er det ikke meget, der vil forekomme danske journalister og deres publikum fremmed. Derfor er dækningen balanceret. Selv om USA tilhører samme kulturkreds som Danmark, vil meget her forekomme fremmed for danskere. I politik gælder det i særlig grad Det Republikanske Parti. Republikanernes modstand mod eksempelvis offentlige velfærdsydelser, abort og homoseksuelle ægteskaber eller deres forsvar for dødsstraf og skydevåben ligger ikke alene danskerne, men også de danske politiske partier fjernt,” skriver de i kronikken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu