DR får færre klager om skræmte børn

En indsats for at reducere klagerne over voldsomt indhold i DR’s programmer ser ud til at virke.

Der er færre, der tager kontakt til DR med klager over voldsomt eller anstødeligt indhold, som er upassende for børn, oplyser DR Presse.

Ifølge public serviceredegørelsen, som DR skal aflægge til Kulturstyrelsen hvert år, så faldt antallet af klager fra 2011 til 2013 fra 66 til 45 klager. I perioden har DR arbejdet på at reducere klagerne, samtidig med at nye kanaler har gjort det nemmere at tilpasse indholdet til de yngste målgrupper.

”Med de nye kanaler er børneprogrammerne flyttet fra DR1 til DR Ramasjang og DR Ultra, hvor der ikke bliver trailet for film eller programmer, der kan virke stødende eller krænkende for børnene,” skriver DR Presse.

Af de 45 klager i 2013 faldt de 14 i december, hvor julekalenderen ’Pagten’ skabte debat blandet andet i kraft af eksplicitte mobbescener og groft sprog.

DR: Slut med streaming-fejl

Nævn frikender Ramasjang for skjult reklame

Mere dansk børne-tv på DR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu