Schmeichel-agent: Kun SBS Discovery er interessant

Peter Schmeichel vil kun lave tv, hvis det er "stort". Det er dansk landsholdsfodbold, og derfor er SBS Discovery en mulighed, siger hans agent.

Hvis Peter Schmeichel skal tilbage på tv-skærmen igen, efter at hans kontrakt med TV 2 udløb efter VM-slutrunden, skal det være "stort", og i den sammenhæng er landsholdsfodbold interessant.

Det siger Peter Schmeichels agent, Mads Frederiksen, til BT.

"Det skal være fodbold, og noget der er interessant, ligesom VM. Noget stort - ligesom Champions League, som han har lavet før. Han skal ikke bare lave tv for at lave tv. Han har en masse arbejde og muligheder i forvejen," siger Mads Frederiksen til BT.

Næppe fremtid for Schmeichel på TV 2

Hvis Schmeichels krav er landsholdsfodbold er SBS Discovery den eneste mulighed. De har nemlig købt rettighederne til Danmarks kvalifikationskampe til EM i 2016 og VM 2018.

Og derfor er den tidligere landsholdsmålmand også klar til at lytte, hvis der kommer et tilbud derfra, siger hans agent.

Han afviser i samme ombæring, at Viasat, der kan byde på Champions League-fodbold, er interessant.

TV 2 udvider VM-dækning med digitalt magasin

Peter Schemeichel er i forvejen Premier League-ekspert for britisk tv, ambassadør for Manchester United og reklamefigur for Carlsberg og First Forsikring.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu