Redaktør: Drop mediestøtten

Medienævnet rammer helt ved siden af målet, når de deler pengeposer ud til danske medier, mener Metroxpress' chefredaktør. Ordning bør droppes, siger han.

Det er ikke hensigtsmæssigt at lave en avis, som er afhængig af en støtteordning. Det mener Metroxpress' chefredaktør, Jonas Kuld Rathje, som til DR forklarer, at hans avis ikke kommer til at indrette sig efter kravene til støtten for at få del i midlerne.

Styrelsen: Her er mediestøtte-vinderne

På trods af, at Metroxpress selv har ansøgt og fået tilsagn om små 6 millioner støttekroner ind i 2014, så mener chefredaktøren, at midlerne bliver skævt fordelt. Ordningen bør helt droppes, lyder det.

"Jeg synes hele mediestøtte-ordningen er forrykt. Hele ideen er, at man skal støtte nye innovative medier, men resultatet er, at det er de gamle avishuse, som stadig skovler penge ind, siger Jonas Kuld Rathje til DR Nyheder.

Bag fordelingen af de i alt 370 millioner kroner står Medienævnet under kulturstyrelsen. I år har nævnet valgt at støtte 17 nye medier, og i alt 13 netmedier vil få driftstøtte i år, og de store omnibus-dagblade som Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten får hver knap 20 millioner kroner hver.

Hvilke netmedier har fået mediestøtte?  

Zetland får afslag på mediestøtte

Peytz: Ulogisk at nichemedier ikke får mediestøtte  

Ups: Kulturstyrelsen laver regnefejl i ny støtte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu