DR3-chef afviser kritik af fængselsprogram

Forsker kritiserer DR3’s version af psykologisk eksperiment som uetisk, men redaktionschef på programmet afviser, at programmet overskrider de psykiske grænser fra det oprindelige forsøg.

I går langede ph.d.-studerende på Københavns Universitet Jacob Ørmen ud efter DR3-programmet ’Ond, ondere, ondest’ i et debatindlæg for at bevæge sig ind på et område, som ikke hører til på tv.

Han kaldte det uetisk, at DR3 bruger det psykologiske eksperiment Stanford Prison Experiment som baggrund for programmet. Her deles deltagerne op i fanger og fangevogtere for at vise, hvad magt gør ved mennesker. Det risikerer at skade deltagerne på lang sigt, mener forskeren. Det afviser Lars Rønnow Torp, der er redaktionschef for ’Ond, ondere, ondest’.

"Stoppede inden det blev for alvorligt"

”Vi stoppede, inden det blev for alvorligt, og i det øjeblik, hvor vi fik et resultat på de hypoteser, vi havde sat op, siger han og tilføjer, at der var psykologer til stede under eksperimentet, og at ingen af deltagerne har lidt overlast under optagelserne,” siger han til Dr.dk.

DR meldte i sidste uge selv ud, at programmet var blevet stoppet før tid.

Et af Jacob Ørmens kritikpunkter var, at den slags eksperimenter hører til under ordnede forhold på universitetet og ikke foran rullende kameraer, men Lars Rønnow Torp ser alligevel stadig en lignende opsætning af et program som en mulighed igen i fremtiden.

”En af ambitionerne med DR3 er at få især de yngre i tale, og det sker ved at gøre noget anderledes end det, de andre DR-kanaler gør. Så dette setup er bestemt et eksempel på noget, vi kan lave igen på andre måder," siger Lars Rønnow Torp til Dr.dk.

Forsker: DR3-eksperiment hører til på universitetet

DR3-løfte lukker ikke munden på kritikere

Jelved: DR3 skal ikke værditestes

Nævn har ikke undersøgt DR i tre år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu