Bannerbørs-tankegang udfordrer tv-reklamen

Annoncørernes forventninger til fleksibilitet og køb af annonceplads i realtid stiger, og det gælder også for reklamer på levende billeder, der ellers har været branchens stærkeste kort.

Tv-reklamen har altid stået stærkt hos annoncørerne, men stigende krav til fleksibiliteten vil i fremtiden udfordre den traditionelt så lukrative del af annoncemarkedet, skriver Børsen.

Da omsætningen på tv-reklamer i 2007 var på sit højeste stod den for 2,5 mia. kroner, mens den i år ventes at blive på 2,25 mia. kroner.  Tv-reklamen er presset af rykket væk fra flow-tv til digital sening, hvilket vil gøre de traditionelle tv-reklamer mere lukrative, og samtidig lyder vurdering fra flere mediebureauer, at den fleksibilitet annoncørerne er blevet vant til på nettet med eksempelvis bannerbørser med opkøb af annonceplads vil følge med, når det gælder tv-reklamer. Hos TV 2 er kommerciel direktør Flemming Rasmussen imidlertid overbevist om, at TV 2 vil kunne drive de traditionelle tv-seere med over på kanalens digitale platforme.

”Kombinationen af tv og digital annoncering er en vinder. Vi kan drive forbrugere til de digitale platforme. Vi går ind i et større marked, fordi teknologien nu gør det muligt,” siger han til Børsen.

Eldrup: Reklamesalget skuffede

H1: TV 2 ramt af stærke konkurrenter og svage forbrugere

Dansk Youtube udvider markedet for web-tv-annoncer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu