International foto-kæmpe angriber dansk marked

Et af verdens største fotobureauer, Getty Images, satser hårdere på det danske marked og skærper konkurrencen mod Scanpix og Polfoto.
Tom Tramborg, senior direktør, Getty Images i norden | Foto: PR Foto, Getty Images
Tom Tramborg, senior direktør, Getty Images i norden | Foto: PR Foto, Getty Images

Getty Images, et af verdens største billedbureauer, vil fylde mere i Skandinavien  - herunder også på det danske marked. Getty har tidligere styret sine nordiske forretninger fra Stockholm men udvider nu med kontorer i Helsinki, Oslo og København. Det skriver Børsen.

"Vi tror på de nordiske markeder og kommer til at lægge rigtig meget energi her de kommende år," siger Tom Tramborg, Gettys nyvalgte senior direktør på det nordiske marked, til Børsen. Den skandinaviske offensiv er en del af Gettys samlede strategi om international vækst.

Getty Images vil altså stjæle markedsandele fra JP/Politikens Polfoto og det Berlingske-ejede Scanpix. Hos Polfoto holder bureauchef Søren Terkelsen da også øje med den nye internationale spiller på markedet.

"Man kan godt blive nervøs i første omgang," siger han til Børsen,"Getty Images er stor og har mulighed for at sætte priserne ned og i en periode underbyde markedet."

Han understreger, at det kan stille nye krav til Polfoto, der netop har indgået et strategisk samarbejde med amerikanske Magnum Photo. Det danske bureau skal tænke mere kommercielt og sørge for at holde kvaliteten, siger han. 

Getty Images har kunder i 200 lande.


Polfoto bliver agent for Magnum Photos

Berlingske slår fotoredaktion sammen med Scanpix

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu