Det er en tynd forklaring, Politiken-Fonden er kommet med, da de fredag sendte en redegørelse til Erhvervsstyrelsen om, hvorfor Lars Munch, der blev udpeget som ny formand for JP/Politikens Hus i april, skulle have et vederlag mere end 160 pct. over sin forgænger på posten. Det vurderer en professor emeritus på cbs og to headhuntere over for Børsen.

Lars Munch blev tildelt 2,5 mio. kr. for formandsopgaven, mens den tidligere formand Peter Bartram havde modtaget 950.000 kr. Niveauet gjorde Lars Munch til en af de bedst betalte formænd i Danmark med et højere årligt basishonorar end fx formanden for Carlsberg. Det fik Erhvervsstyrelsen til at kræve en redegørelse for, på hvilket grundlag honoraret var fastsat af Politiken-Fonden, der er den ene af de to ejerfonde bag JP/Politikens Hus, som tidligere fortalt af MediaWatch.

Fredag kom redegørelsen frem, hvori Politiken-Fonden - hvor Lars Munch selv var formand indtil sit skifte til formand for koncernbestyrelsen - argumenterer at Lars Munchs medieerfaring og erfaring konkret med JP/Politikens Hus er langt tungere end sin forgænger, ligesom hans indsats på posten ville have karakter af arbejdende bestyrelsesformand. Efter kritik af niveauet blev rejst i flere medier har fonden desuden meddelt, at det ville blive sænket på et tidspunkt.

Forklaringen står dog ifølge Børsens kilder i kontrast til, at man nu har ansat Raoul Grünthal som ny koncernformand til et honorar på 1.045.000 kr.

Den nye formand har nemlig 15 års erfaring i Schibsteds topledelse og har en opgave foran sig, der ikke er mindre end den, Lars Munch havde, og derfor er forklaringen ”en tynd kop te”, mener professor emeritus på CBS, Flemming Poulfelt, der bliver bakket op af en anonym headhunter, der påpeger, at formandhonoraret skal være i tråd med markedet, og det var det ikke i den opridsede situation.

Der bliver samtidig sat spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i, at Lars Munch har besluttet ikke at trække sig helt fra koncernen, da han i sidste uge meddelte sin afgang fra formandsposten, men i stedet er vendt tilbage til sin tidligere rolle som formand for ejerfonden.

”Governancemæssigt havde det været bedre, hvis man havde tonet rent flag,” siger Flemming Poulfelt til Børsen med henvisning til at træde helt tilbage, idet den seneste tids kritik - også fra medarbejderes side i koncernen - stadig vil klæbe til formanden.

Artiklen er opdateret den 29.05 kl. 6.30