Netflix lander streamingaftale med NFL om julekampe

Streamingtjenesten kommer til at vise to kampe i 2024. 
Kansas City Chiefs, der vandt Super Bowl i år, kan ses på Netflix første juledag spille mod Pittsburgh Steelers. | Foto: Adam Hunger/AP/Ritzau Scanpix
Kansas City Chiefs, der vandt Super Bowl i år, kan ses på Netflix første juledag spille mod Pittsburgh Steelers. | Foto: Adam Hunger/AP/Ritzau Scanpix

De næste tre år kan fans af amerikansk fodbold følge med på Netflix, når to kampe i ligaen NFL spilles 1. juledag hvert år. 

Det skriver Finans.

Rettighederne til kampene koster ifølge Wall Street Journal omkring 75 mio. dollars pr. kamp, hvilket svarer til 515 mio. kr. 

Udover de to kampe, der spilles første juledag, vil streamingplatformen også vise en enkelt kamp om året i 2025 og 2026. 

I 2024 bliver det kampe mellem Kansas City Chiefs, som vandt ligaen tidligere i år, og Pittsburgh Steelers og Baltimore Ravens mod Houston Texans. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu