Trods kritik fra DR fastholder The European Broadcasting Union (EBU), at man vil udelukke højrefløjen fra at stille op til den store tv-debat Eurovision Debate.

Det oplyser EBU i en mail til Ritzau.

”Som det var tilfældet i både 2014 og 2019, er Eurovision Debate et forum for spidskandidater til posten som formand for EU-Kommissionen under EU-Parlamentets spitzenkandidat-system.”

”EBU’s aftale med EU-Parlamentet er at producere en debat baseret på disse principper,” skriver EBU i mailen.

Som public service-medie er DR medlem af EBU, der både arrangerer Eurovision Song Contest - det internationale melodigrandprix - samt Eurovision Debate.

DR’s udlandschef, Niels Kvale, har dog fastslået, at DR ikke bakker op om udelukkelsen af de to grupper, ID og ECR.

”DR har gjort EBU opmærksom på, at vi ikke ønsker at sende debatten, men også, at vi mener, at de nedsatte regler ikke giver mening, da de udelukker to af de større grupper i EU-Parlamentet,” sagde Kvale mandag i en skriftlig kommentar.

Allerede i oktober sidste år advarede DR mod, at det europæiske public service-samarbejde The European Broadcasting Union (EBU) lavede en såkaldt spidskandidat-debat. Det skriver fagbladet Journalisten tirsdag.

”Jeg mener ikke, at EBU eller medier i det hele taget skal være en part, og det risikerer man at blive i den her debat, hvor ingen formelt kan garantere, at den næste kommissionsformand bliver fundet blandt spidskandidaterne,” siger Niels Kvale til Journalisten tirsdag.

Spitzenkandidat-systemet er ikke del af EU’s traktater. Der er derfor ikke noget lovkrav om, at de politiske grupper i EU-Parlamentet skal udpege en spidskandidat.

ID-gruppen og ECR-gruppen overtræder derfor ikke nogen regler ved ikke at udpege en spidskandidat.

EU-landenes stats- og regeringschefer er heller ikke forpligtede til at vælge EU-Kommissionsformanden blandt spidskandidaterne fra de politiske grupper. Det blev understreget ved det seneste valg i 2019.

Her blev Ursula von der Leyen formand for EU-Kommissionen, selv om hun ikke var opstillet som spidskandidat af nogen politisk gruppe i EU-Parlamentet.

ECR-gruppen og ID-gruppen deltager ikke i systemet, fordi de mener, at det bør være medlemslandene - ikke EU-Parlamentet - der peger på den næste formand for EU-Kommissionen.

EBU henholder sig dog til, at man følger de regler, der er sat op for debatten sammen med EU-Parlamentet.

”Der blev sendt invitationer til partier fra de syv anerkendte politiske grupper i Europa-Parlamentet.”

”Fem partier reagerede og har nomineret en spidskandidat. To grupper, ECR og ID, afviste at nominere en spidskandidat og har derfor gjort sig selv uegnede til denne særlige debat,” skriver EBU i mailen til Ritzau.

Ifølge EBU er medlemmerne af det europæiske public service-fællesskab blevet spurgt om input til debatformatet forud for planlægningen.

Ritzau har spurgt EBU, om andre medlemmer, ligesom DR, vil undlade at vise debatten. Samt om andre medlemmer af EBU har kritiseret, at man udelukker to politiske grupper fra at deltage i debatten.

Det har EBU ikke svaret på.

Ritzau har spurgt EU-Parlamentet til en reaktion på kritikken fra DR. Samt til, om udelukkelsen af de to grupper på højrefløjen stemmer overens med EU-Parlamentets erklærede mål om at kæmpe for demokrati og ytringsfrihed.

Det undlader EU-Parlamentets pressetjeneste at svare på. I et skriftligt svar til Ritzau skriver pressetjenesten:

”Regler er blevet udarbejdet og redaktionelle beslutninger truffet af arrangørerne af debatten. Det vil sige EBU. Det er sket i overensstemmelse med den proces, der blev fulgt i de to tidligere Eurovision-debatter i 2014 og 2019.”

”EU-Parlamentets rolle er at stille de tekniske faciliteter og tjenester til rådighed, som er nødvendige for at producere debatten,” skriver EU-Parlamentets presseafdeling.

Pressetjenesten understreger desuden, at et flertal i EU-Parlamentet har stillet sig bag spidskandidatprocessen. Det skete i en resolution, der blev vedtaget i december 2023.