North Media nedjusterer forud for regnskab

De nye forventninger lyder nu på en omsætning på 995-1010 mio. kr.
Lasse Ingemann Brodt er CEO i North Media. | Foto: PR
Lasse Ingemann Brodt er CEO i North Media. | Foto: PR
Marketwire

North Media nedjusterer sine forventninger forud for kvartalsregnskabets udgivelse på grund af faldende tryksagsvolumen.

”Vi nedjusterer forventningerne til 2022, fordi FK Distributions kunder leverer en let faldende tryksagsvolumen i 2. halvår 2022. Det skyldes primært, at vores kunder er ramt af kraftige prisstigninger på papir. Men vi ser fundamentet for FK Distribution som uændret stærkt. Effekten af tilbudsaviser er øget, og tryksagskanalen styrkes relativt til andre mediekanaler i den nuværende økonomiske situation. Vi forventer en normalisering af tryksagsvolumen, i takt med at papirpriserne normaliseres,” siger North Media CEO, Lasse Brodt, om udviklingen.

De nye forventninger lyder nu på en omsætning på 995-1010 mio. mod før 1050-1040 mio. og et driftsresultat, EBIT, på 190-200 mio. kr. mod 195-220 mio. kr.

”Inflationen og ikke mindst stigende energipriser har styrket forbrugernes efterspørgsel efter tilbudsaviser – både på papir og i digital form – fra FK Distribution og Minetilbud. Vores kunder oplever en øget effekt af tilbudsaviserne, men er ramt af høje priser på papir,” skriver selskabet i en meddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu