Verizon hæver forventninger til 2021 efter bedre resultater

Tele- og medieselskabet opjusterer forventningerne efter et andet kvartal, der er gået bedre end forventet.
Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Tele- og medieelskabet Verizon, der i maj frasolgte størstedelen af sin ejerandel i Yahoo, har hævet både top- og bundlinje i andet kvartal, hvor analytikernes forventninger også bliver overgået.

Det skriver Bloomberg News.

Udviklingen hænger blandt andet sammen med genåbningen af samfundet under pandemien, som har sat gang i økonomien og især givet fremgang til de professionelle kunder.

"Andet kvartal var exceptionelt, både finansielt og operationelt," siger finansdirektør Matt Ellis i forbindelse med regnskabet ifølge Bloomberg.

Omsætningen fra driften endte på 33,8 mia. dollar i andet kvartal 2021, hvilket er en fremgang på 11 pct. sammenlignet med samme periode året før. Det er desuden over analytikernes forventninger om en omsætning på 32,7 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie er landet på 1,37 dollar mod 1,18 dollar. i andet kvartal 2020. Analytikerne havde forventet 1,30 dollar, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Verizon opdaterer samtidig sine forventninger til hele 2021, hvor den justerede indtjening per aktie nu skal lande mellem 5,25 og 5,35 dollar per aktie. Tidligere var forventningen mellem 5 og 5,15 dollar per aktie.

Aktien i Verizon stiger 1,3 pct. i det amerikanske formarked.

Verizon Media har indeholdt søgemaskinen Yahoo, som sælges fra til kapitalfonden Apollo Funds for fem mia. dollar. Verizon vil dog beholde 10 pct. af aktierne i selskabet.

Verizon sælger medieforretning til kapitalfond 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu