Trusler i mediebranchen rammer kvinder hårdere

Trusler mod mandlige og kvindelige journalister i mediebranchen rammer kvinderne hårdest, og handler oftere om deres køn og udseende, skriver Berlingske. Et demokratisk problem, påpeger Dansk Journalistforbund og IMS.
Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde

Både mandlige og kvindelige journalister modtager trusler i forbindelse med deres arbejde, men trusler mod kvinder er oftere rettet mod deres køn og udseende og rammer derfor hårdere, skriver Berlingske.

"Mænd modtager også trusler, men bliver ikke angrebet, fordi de er mænd. Mænd møder trusler om deres professionalisme eller faglighed, mens kvindelige journalister bliver angrebet, fordi de er kvinder. De møder trusler om voldtægt eller nedsættende kommentarer om deres kroppe og ageren," siger Andreas Reventlow, vicedirektør i organisationen International Media Support (IMS), til Berlingske.

64 pct. af kvindelige journalister i en undersøgelse foretaget af International Federation of Journalists (IFJ) i 2018 havde oplevet onlinechikane og trusler, mens 63 pct. af dem følte, at det havde betydning for deres stressniveau og 38 pct. forklarer, at det har resulteret i selvcensur.

Det er særligt nogle emner, der kan føre til trusler, og hvis det efterfølgende får nogle til at droppe at dække emnerne skaber det mindre mangfoldighed i dækningen, hvilket kan være både et demokratisk problem og et problem for ytringsfriheden, påpeger Andreas Reventlow og Dansk Journalistforbund.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu