Hårdt presset filmbranche indgår aftale: Ansatte kan nu fyres med to ugers løn

En ny aftale betyder, at filmarbejdere kan se frem til en halvering af den sikrede løn, hvis projekter lægges i graven. "Vi håber, at der med aftalen kommer ro på," lyder det fra brancheforening.
(ARKIV)
(ARKIV)

Efter at presset fra coronavirus på den danske filmindustri angiveligt har kostet to tredjedele af filmarbejdere jobbet, har film- og tv-arbejderforeningen FAF nu indgået en ny aftale om lønsikring med Producentforeningen. Det skriver Politiken.

FAF har således indgået en aftale, der sikrer deres medlemmer to ugers løn, såfremt en produktion skrinlægges – tidligere har medlemmerne været sikret løn i fire uger.

"Vi håber, at der med aftalen kommer ro på, og produktionsselskaberne nu kan planlægge, hvordan de kommer igennem denne her krise. Vores håb er selvfølgelig, at både selskaber og ansatte kommer igennem med færrest mulige tab," siger sekretariatschef i FAF René Høyer Jørgensen til Politiken.

Aftalen løber foreløbigt frem til 17. april.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu