Bloomberg idømmes millionbøde på grund af fake news

Bloomberg har fået en millionstor bøde i Frankrig, fordi nyhedsbureauet har videreformidlet en falsk pressemeddelelse.
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Bloomberg har fået en bøde i Frankrig på 5 mio. euro (godt 37 mio. kr.) for at have videreformidlet en falsk pressemeddelelse.

Det skriver Financial Times.

Sagen tager udgangspunkt i byggefirmaet Vinci. Bloomberg lavede for tre år siden en historie på baggrund af en pressemeddelelse, hvor det blandt andet fremgik, at selskabet havde fyret sin finansdirektør og havde fundet uregelmæssigheder i regnskabet. Historien fik stor betydning for Vinci, da selskabets aktier efterfølgende faldt med 18 pct.

Pressemeddelelse var dog falsk, og ifølge de franske myndigheder burde Bloomberg have vidst det. Nyhedsbureauet er derfor blevet idømt en bøde, men mener ikke selv, at det er retfærdigt, og siger i en meddelelse, at man er "skuffet over dagens afgørelse".

"Bloomberg var et af ofrene for den sofistikerede snyd, ligesom selskabet der var det direkte mål for svindlere, og de mange andre pressebureauer, som også var ofre for det samme bedrag," lyder det i meddelelsen fra Bloomberg.

Trump nægter Bloomberg-journalister adgang til møder

Michael Bloomberg bruger rekordstort beløb på politiske tv-reklamer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu