Snap-aktien fortsætter himmelflugt

Efter torsdagens børsnotering, hvor aktiekursen overraskede positivt, handles aktierne i selskabet bag Snapchat endnu højere fredag. Det er langt over analytikernes kursmål.
Foto: Janus Engel/Polfoto/Arkiv
Foto: Janus Engel/Polfoto/Arkiv

Det sociale medie Snapchats ejer, Snap, børsdebuterede torsdag med en massiv kursstigning, og aktiefesten fortsætter fredag.

Aktien blev under børsintroduktionen solgt til 17 dollar og overtegnet 10 gange. Det gav en værdiansættelse på 24 mia. dollar eller ca. 170 mia. kr. af selskabet.

På første noteringsdag steg aktien 44 pct., da den lukkede i 24,48 dollar, og fredag stiger aktien yderligere, da den efter godt to timers handel ligger 13,5 pct. højere i 28 dollar. Dermed har markedsværdien rundet 32 mia. dollar. Tidligere fredag var kursen helt oppe i 29,44 dollar.

Det er langt over de kursmål, som fem analytikere, der offentliggør anbefalinger på Bloomberg, sætter på Snap-aktien. Det gennemsnitlige kursmål hos dem er 16,80 dollar med en spredning mellem 10 og 22 dollar. To anbefaler "hold", mens tre anbefaler "sælg".

/ritzau/FINANS

Snapchat-firma er over 200 mia. kr. værd efter børsdebut

Snapchat værdisættes til trecifret milliardbeløb

Snapchat på overarbejde forud for børsnotering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu