Storytel rejser millioner i ny kapital

Et trecifret millionbeløb målt i svenske kroner skal bruges til at dække udgifterne til tidligere opkøb og muligvis til at købe yderligere op.

Den svenske ebogs- og lydbogstjeneste Storytel har rejst 100 mio. svenske kr. (77,3 mio. kr.) i frisk kapital. Det skriver Breakit med henvisning til en pressemeddelelse fra selskabet.

Storytel oplyser ikke, hvem der har smidt penge i selskabet, men der er tale om fem institutionelle investorer.

Pengene skal blandt andet bruges til at dække et lån, som Storytel optog ved opkøbet af forlaget Norstedts. Derudover er der åbnet op for, at pengene kan bruges til yderligere opkøb, skriver Breakit.

Storytel er noteret på børsen Aktietorget og har en markedsværdi på 1,9 mia. svenske kr.

Det svenske selskab bevægede sig tidligere på året for alvor ind på det danske marked med opkøbet af Mofibo. Ud over Sverige og Danmark er Storytel tilstede i Norge, Finland, Holland og Polen.

Mofibo solgt til svensk konkurrent 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu